Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tandslet Naturbørnehaves profil

Tandslet Naturbørnehave er en integreret institution med børn i alderen 0 - 6 år. 

Vores aktiviteter har naturen som overordnet værdi, og vi ligger i skønne naturomgivelser tæt ved skov og strand.  

Tandslet Naturbørnehave har en fast base i Holm Skov, der ligger i gåafstand fra børnehaven. Her har vi en skovhytte, og der ligger to naturlegepladser.

Børnene er aldersopdelt på tre stuer:

  • Sommerfuglene: 0 - 2,9 år (8 børn)
  • Spurvene: 2,9 - 4 år (10-15 børn)
  • Svalerne 5-6 år (10-20 børn)

Børnene er også i udegrupper, der har en fast ugentlig udedag. Vi tager på ture i lokalområdet enten gåture eller med bus. Vi planlægger fællesaktiviteter for vuggestue, legestue, børnehave. Vi samarbejder  om leg og læring.

Hver måned udkommer et fælles forældrebrev. Det er et brev med relevante oplysninger for alle børnehavens forældre. Der kan også i brevet være oplysninger, der kun er relevant for en af stuerne. 

Vores værdigrundlag

Vi samarbejder, vi er menneskelige og vi er i børnehøjde

  • Dit barn bliver set og hørt
  • Vi snakker med dit barn
  • Vi trøster dit barn
  • Vi har en hyggelig og hjemlig atmosfære
  • Vi bruger vores ting og vores hus, og det gør ikke noget det bliver brugt og slidt
  • Vi er en del af lokalsamfundet
  • Alle kender alle i Tandslet Naturbørnehave
  • Vi er her i generationer
  • Vi finder løsninger frem for begrænsninger
  • Vi hjælper dit barn, når det er udfordret
  • Dit barn bliver ikke mødt med et nej men bliver guidet

Her mærker du anerkendelsen, her bliver du rummet og her bliver du integreret

  • Vi er alle uddannede ressourcedetektiver (uddannelse baseret på menneskesynet om, at der er styrke, værdier og ressourcer i alle mennesker)
  • Vi tror på den enkeltes ressourcer og styrker
  • Vi lytter og er nysgerrige på hinanden
  • Vi hjælper med at sætte ord på det, der er vanskeligt
  • Her er trivsel og arbejdsglæde
  • Her finder vi det, der virker og gør mere af det
  • Her skaber vi selvværd
  • Her kan du føle dig tryg
  • Her behøver du ikke fortælle din ”historie” flere gange
  • Vi kender dit barn
  • Vi er her og er stabile
  • Vi er en lille børnehave i en levende udvikling

Friluftsrådets Grønne Flag 

Tandslet Naturbørnehave har hvert år siden 2012 modtaget Friluftsrådets grønne flag.

Hvert år har vi naturprojekter, hvor vi ved stranden, i skoven og på marker får masser af naturoplevelser.

Undersøgelser viser, at aktiviteter i naturen har positiv betydning for børns fysiske og mentale sundhed, for indlæringsevne og for børns motorik. Naturens positive påvirkning starter tidligt. Kroppen og hjernen udvikles med rivende hast og ingen indendørs redskaber kan erstatte de kropslige udfordringer og sanseoplevelser uderummet byder på. 

https://groennespirer.dk/om-groenne-spirer

Modtagelse af børn

Vi henstiller til, at alle børn møder ind i børnehaven senest kl. 9.00.

Modtagelse og afhentning af børn: Det er vigtigt, at børnene bliver fulgt ind på stuen og siger goddag, når de kommer og farvel, når de går, således personalet kan afkrydse børnene.